Dialog med Kombit

Bestyrelsen har haft et møde med Kombit for at drøfte det kommende FBI og kommunikationen med bibliotekscheferne. 

Bestyrelsen opfordrede til øget transparens i forhold til udpegningen af styregruppens medlemmer. Endvidere anbefalede bestyrelsen et tydeligt kommissorium til de udpegede medlemmer af styregruppen, så det er tydeligt for medlemmerne og for sektoren i øvrigt, hvilket ansvar medlemmerne har – herunder hvem de repræsenterer. 

Udpegningen er sket af KL med det formål at sikre en bred repræsentation samt de nødvendige kompetencer, herunder erfaringer fra FBS og DDB. Bestyrelsen anerkender, at det kan være en fornuftig løsning i en opstartsfase, men anbefaler, at Kombit gentænker muligheden for en model, hvor styregruppens medlemmer vælges af bibliotekerne, så der sikres en god opbakning til arbejdet. Forslaget fra Kombit er, at det bliver givet som input, når governance-modellen skal evalueres.

Bestyrelsen opfordrede også Kombit til at gentænke kommunikationen, så det er tydeligt i nyhedsbreve og på årsmøde, hvilken betydning kommende indsatser har, frem for teknisk afrapportering, så der sikres en kommunikation, der er interessant og vedkommende for bibliotekschefernes strategiske tilgang.

BCF har stillet sig til rådighed for sparring, hvilket Kombit har taget imod.

Kommentarer

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.