Stafetten: Hvor fører kunstig intelligens bibliotekerne hen?
I denne stafet tager biblioteksleder i Struer, Rasmus Thøgersen, os med til mulige fremtidsscenarier, hvor kunstig intelligens er noget, bibliotekerne skal forholde sig til.
”Kunstig intelligens (KI) er et område, der har været i rivende udvikling de seneste år – og det har også haft en stor indflydelse på biblioteker. Bibliotekerne har altid været kendt for at være et sted, hvor information og viden er tilgængelig for offentligheden, og KI giver dem nu mulighed for at gøre dette på en endnu mere effektiv måde.
En af de mest almindelige anvendelser af KI i biblioteker er i form af chatbots og virtuelle assistenter. Disse teknologier giver brugerne mulighed for at få hurtig og præcis information, uden at skulle vente på en bibliotekar. Chatbots kan svare på spørgsmål om bibliotekets åbningstider, placering af bøger og andre ressourcer, og kan endda hjælpe med at reservere bøger eller andre ressourcer.
KI kan også anvendes i katalogisering og organisering af bibliotekets samling. Ved hjælp af teknologier som maskinlæring og naturlig sprogbehandling kan biblioteker automatisk kategorisere og tagge bøger og andre ressourcer, hvilket gør det nemmere for brugerne at finde det, de søger.
Endelig kan KI anvendes til at forbedre bibliotekets analyse- og evalueringsfunktioner. Ved hjælp af teknologier som datamining og datavisualisering kan biblioteker få værdifuld indsigt i, hvordan deres ressourcer bruges, og hvilke typer brugere der benytter sig af dem. Dette kan hjælpe bibliotekerne med at forbedre deres tjenester og tilpasse dem bedre til deres brugeres behov.
I alt kan KI være et kraftfuldt værktøj for biblioteker, der ønsker at forbedre deres tjenester og gøre det nemmere for brugerne at finde den information, de søger. Det er vigtigt at bemærke, at KI ikke erstatter den menneskelige kompetence og erfaring fra bibliotekarer, men supplerer og forbedrer den.”
Sådan! Kæmpe tak til Chat-GPT for de ovenstående 267 ord, den så fint kom frem til på fem-syv sekunder, da jeg i et anfald af innovativ dovenskab bad den ’skriv et essay om brug af kunstig intelligens på biblioteker’. Bevares, ikke det mest sprudlende prosa. Vi befinder os lidt i en sproglig uncanny valley, hvor man ikke er 100% på, om det er menneske, robot eller djøf’er, der er afsender. Men det er da skræmmende, hvor sammenhængende, flydende og forståelige de her maskiner efterhånden er blevet.
Forskere kunne i en ny undersøgelse ofte, men altså ikke altid, gennemskue, at det er en algoritme, der har opfundet videnskabelige abstracts. De adspurgte videnskabsfolk nævnte i øvrigt også, at Chat-GPT havde en tendens til at være lidt vag og generel i sine formuleringer. Ikke decideret dårlig, bare vag. Anderledes klar i spyttet var Nick Cave, da han for nylig blev interviewet om maskingeneret lyrik, som tager udgangspunkt i hans egne tekster kaldet ‘A grotesque mockery of what it is to be human…’, der er altså stadigvæk et par år til, at Chat-GPT indtager Orange Scene. Men hvad med dit lokale bibliotek?
Chat-GPT peger selv på chatbots, dataanalyse og katalogisering.
Dem af jer, der har Borgerservice tæt inde på livet, kender måske allerede systemer som ’Muni’ eller ’Kiri’, der kan hjælpe med hurtige svar på simple forespørgsler. Kan Biblioteksvagten erstattes af en 24/7 chatbot i et fokuseret digitalt tilbud? Og er yderste konsekvens at erstatte bibliotekarer i det fysiske bibliotek i det hele taget? – Jeg hælder personligt mere til et brand, som et af de få offentlige steder, man stadig kan møde et menneske. Men Chat-GPT er så teknisk imponerende, at vi skal have et modsvar klar til næste kommunale sparerunde.
I forhold til dataanalyse kan man virkelig forestille sig alle de der fantastiske tilbud, der gør hele brugeroplevelsen mere lækker. En besked til alle dem, der har lånt en bestemt bog, om at nu kommer forfatteren på besøg, med mulighed for at reservere plads. Mere præcise anbefalinger af bøger, der minder om noget andet, du har læst. Automatiske reservationer af bogpakker til sommerferien. En notits om, at det nye bind i serien nu er ledigt. Eller hvad med en besked fra biblioteksapp ’en, der giver besked, om at du nu fysisk er under en kilometer fra et bibliotek, som har Piketty’s Kapitalen i det 21. århundrede – som du stadig ikke har fået læst, men stædigt påstår på sociale medier, at du har. Overslag på, hvor meget du ville kunne spare på dine faster udgifter, hvis du bare låner de her tre bøger om henholdsvis indkøbsvaner, el-spareråd og hønsehold? Sidstnævnte er karikerede eksempler, men pointen er, at de her systemer skal fodres med data for at fungere. Noget vi nok i bibliotekerne kun er delvist villige til.
Det kan virke anakronistisk at kunne låne en stak bøger uden at metadata på både én selv og bogen – en algoritme – samtidig sælges videre til tredjepart; du kan rent faktisk låne ’Turen går til Korsika’ uden at dine sociale medier straks bliver spammet med tilbud på flybilletter og hotelophold. Et lukket kredsløb, hvor ens forbrugsvaner, præferencer og interesser er et totalt privat anliggende, kan ses som en styrkeposition og muligvis noget, vi kan være bedre til at italesætte: en ganske gratis kultur- og vidensinstitution, hvor man kan tilgå ydelsen uden at skulle sige ja til en slutbrugeraftale, man næppe har læst, knapt forstår og ikke helt stoler på.
Sluttelig den mest inciterende del af moderne biblioteksdrift: katalogiseringen. Nationalbiblioteker rundt omkring er allerede begyndt at eksperimentere med automatisk emneindeksering, og DBC arbejder med måder at implementere, men kan kunstig intelligens på sigt gå helt ind og erstatte hele den menneskelige katalogisering? Måske, men kan vi sikre, at en algoritme er apolitisk og fri fra bias? Det hører nok til sjældenhederne, at vores borgere vandrer rundt nede faglitteraturen og føler sig decideret krænkede over DK5-systemet, men det repræsenterer faktisk en verdensopfattelse, der ikke nødvendigvis stemmer overens med den virkelighed, vi lever i. Hvis vi på et tidspunkt går over til en anden måde at katalogisere, er det vigtigt, at der tænkes repræsentation og diversitet ind i den måde maskinen ser vores vidensunivers på. Jeg kunne også ønske mig, at DBC på sigt kunne reducere katalogiseringsbidraget lidt, hvis en robot laver 95% af deres arbejde for dem… men det er nok liiige sci-fi nok at forestille sig.
Det er akkurat lige så let at lade sig gribe af mulighedernes og potentialernes begejstring, som det er at råbe dommedag og dystopi. Og sandheden er nok, at vi på bibliotekerne i hvert fald har en masse dataetiske dilemmaer foran os – og kommer til aktivt at skulle tage stilling til, hvor dybt ind i maskinrummet vi inviterer robotterne.
Bonusovervejelse og bonusopfordring
Hvis du kan få en kunstig intelligens til at spytte mere eller mindre færdige arrangementsfoldere, logoer og plakater ud, kunne man så spare de personaletimer væk fra ens kommunikationsafdeling? Bør man? Er det uetisk at gå udenom ægte kunstnere? Mit profilbillede er fx generet af DALL-E og forestiller en ’dansk bibliotekar, der holder en tablet og en bog, inspireret af Edvard Munch’. Igen, ikke helt fejlfrit, men til prisen, og på under et minut, er det da ok.
Prøv selv at lege med Chat-GPT. Den kan fx spytte en ganske habil kulturpolitik eller biblioteksstrategi ud.
I BCF har bestyrelsen oprettet en stafet, som giver os mulighed for at dele vores ledelseserfaringer og ledelsesudfordringer med hinanden. Vi er en forening med medlemmer fra hele landet, små og store kommuner. Vores udfordringer er nogle gange meget ens – og andre gang umiddelbart forskellige, men altid interessante at lade sig inspirere af.
Med stafetten beder vi dig fortælle om det, der ligger dit hjerte nært på ledelsesområdet lige nu: Det kan være en organisationsændring, en økonomisk øvelse, en fagstrategisk indsats eller andet.
Har du bidraget til stafetten, så giv den videre til en kollega et sted i landet, og hjælp med til, at vi får dækket hele danmarkskortet.
