Stafetten: Folkebibliotekets samfundsrelevans – i en lokal kontekst
Stafetten er denne gang nået til Allerød, hvor Annette Godt beretter fra lederstolen.
I BCF har bestyrelsen oprettet en stafet, som giver os mulighed for at dele vores ledelseserfaringer og ledelsesudfordringer med hinanden. Vi er en forening med medlemmer fra hele landet, små og store kommuner. Vores udfordringer er nogle gange meget ens – og andre gang umiddelbart forskellige, men altid interessante at lade sig inspirere af.
Med stafetten beder vi dig fortælle om det, der ligger dit hjerte nært på ledelsesområdet lige nu: Det kan være en organisationsændring, en økonomisk øvelse, en fagstrategisk indsats eller andet.
Har du bidraget til stafetten, så giv den videre til en kollega et sted i landet, og hjælp med til, at vi får dækket hele danmarkskortet.
Tak til Mette Hede for at sende Stafetten videre til mig i Allerød.
Det sidste halve år har været en tid med fuldt tryk på, og stafetten har givet mig anledning til at stoppe op og reflektere over, hvad der optager mig i mit lederskab. Det blev til en lille liste, men særligt ét område har haft mit fokus: Hvordan skal vi som bibliotek positionere os som en vigtig kulturinstitution i vores lokalområde og spille ind i løsninger af lokale dagsordner uden at miste fokus på det, vi er rigtig gode til.
Jeg tror, at de fleste biblioteker oplever, at det ikke længere er nok at ”være bibliotek”, men at vores legitimitet og værdi i høj grad måles ud fra vores relevans for vores lokalsamfund. I Allerød oplever vi i stadig højere grad, at biblioteket er den organisation, der peges på, når der skal løses opgaver, som tidligere har hørt under andre forvaltninger. Af konkrete eksempler kan bl.a. nævnes projektledelsen af kommunens Folkemøde, samarbejde om udviklingen af kommunens science-miljøer i folkeskolen og nyetableringen af ”foreningskvadratmeter”, der skal administreres af folkebiblioteket.
Med valget til kommunalbestyrelsen i november sidste år (og derved mange nye kommunalbestyrelsesmedlemmer) blev denne udvikling endnu mere udtalt, og der er mange nye ønsker til, hvor vi som bibliotek skal være medspillere.
Det er altid rart at være inviteret med til festen, og det er et kæmpe kompliment, at vi bliver set som en ressource, der kan bidrage. Men forventningen om deltagelse betyder samtidig et stort ressourcetræk på folkebiblioteket, hvilket kun kan dækkes ved en nedeskalering af vores normale kulturaktiviteter. Denne udvikling har betydet, at jeg i mit lederskab har været nødt til at være langt mere skarp på, hvordan jeg og resten af bibliotekets personale kommunikerer om den samfundsværdi, biblioteket skaber. En kommunikation, der på én gang er rettet mod det politiske niveau og vores forvaltning, men som også er vigtig at få ud til vores daglige brugere.
Som følge af ovenstående har særligt to indsatser derfor haft mit ledelsesfokus:
- At indsamle data om både den ”målbare” og den ”oplysende og dannende” værdi, som biblioteket skaber.
- At klæde alle biblioteksansatte på til at kunne (og være trygge i at) fortælle om bibliotekets samfundsmæssige værdi.
Den førstnævnte og mere målbare samfundsmæssige værdi dækker bl.a. over, hvor mange brugere har vi, hvor meget vi låner ud mv., og den er forholdsvis nem at kommunikere. Det samme er de biblioteksrelevante undersøgelser, der de sidste mange år er lavet om f.eks. vigtigheden af at børn har et stort ordforråd ved skolestart. Men hvilken ”oplysende og dannende værdi”, biblioteket bidrager med til samfundet, er som bekendt langt sværere at dokumentere og formidle.
Det har derfor været vigtigt for mig at finde en metode, som passede ind i vores dagligdag og som var let at tilgå. I Allerød bruger vi den narrative metode, hvor vi deler vores personlige erfaringer på ugentlige møder. Her taler vi om, hvordan vi ved at fortælle ”bibliotekshistorier” skaber en forståelse for den vigtige dannelses- og oplysningsopgave, vi har. Sammen bliver vi skarpe på, hvad der er vigtigt at få formidlet til brugerne, og hvordan vi gør det bedst. På den måde er vi i fællesskab ved at skabe et katalog af narrativer, som vi dagligt bruger til at synliggøre – både for vores brugere, politikere, samarbejdspartnere og ikke mindst os selv – at biblioteket er en uundværlig kulturinstitution.
Som supplement hertil opfordrer vi i ledelsen alle til at vidensdele data på tværs, når man støder på noget vigtigt. Det kunne f.eks. være viden om læsning og stress, indsatser mod ensomhed eller data, der viser, at 81% af kommunes borgere vurderer, at biblioteket er en af de tre vigtigste fritidstilbud – kun overgået af naturen i kommunen.
Kombinationen af data og fortællinger gør os samlet set i stand til fortælle historien om Allerød Bibliotekers store værdi for kommunen.
Jeg tror, at vi som ledere bliver nødt til at forholde os til, at den tid, hvor kulturorganisationer var ”nok i sig selv”, er ovre. I stedet vurderes vores organisationer nu på den samfundsrelevans, vi skaber i relationer til og interaktion med borgere og samarbejdspartnere, og historien om det arbejde skal fortælles i mange forskellige situationer, på mange platforme og til mange mennesker hver dag.
