Rundt i landet: Københavns biblioteker – scenarier for den fremtidige kerneopgave
Jakob Heide Petersen, chef for Københavns Hovedbibliotek, fortæller her om den rapport, der netop er blevet udarbejdet om de københavnske bibliotekers fremtid.
Om rapporten
Rapporten er først og fremmest tænkt som et diskussionsoplæg, der skal skabe debat om, hvad bibliotekernes nye rolle er, og på den måde udgøre grundlaget for, at Kultur- og Fritidsudvalget i København og medarbejderne ved Københavns biblioteker kan drøfte indholdet til en ny biblioteksstrategi fra 2019. Endvidere kan rapporten måske bidrage til den nationale diskussion af bibliotekerne.
I rapporten benyttes en metode, hvor første skridt har været at kortlægge de ydre rammer, som bibliotekerne agerer i. På baggrund heraf har arbejdsgruppen lagt sig fast på en definition af bibliotekernes kerneopgave, som de betegner: folkeoplysning med fællesskabende sigte. Herefter er de så kommet med forskellige bud på, hvordan man kan løse opgaven i form af tre scenarier. Scenarierne afspejler forskellige variationer og prioriteringer af bibliotekernes målgrupper, ydelser, organisering, personalesammensætning og -størrelse samt økonomi. Afslutningsvis beskrives, hvilke konsekvenser de tre scenarier hver især skønnes at få for forskellige grupper af borgere og medarbejdere.
De tre scenarier:
- I første scenarie er litteratur og læsning i højsædet, mens andre kulturelle aktiviteter ikke længere udgør en del af bibliotekets ydelser
- I det andet scenarie er der fokus på lokalområdets ønsker til og behov for kultur, og scenariet bygger i høj grad på frivillighed
- I det tredje scenarie udgør biblioteket kun et digitalt tilbud baseret på folkeoplysende algoritmer, mens de fysiske biblioteker nedlægges
For Københavns biblioteker er det interessant at få et bud på udviklingsmulighederne set udefra. Rapportens tre scenarier opsamler nogle af de seneste års debatter om hvorvidt biblioteket skal være klassisk eller et aktivitetshus og om bibliotekets rolle på nettet. I forhold til debatten blandt kommunalpolitikerne er det positivt, at det digitale scenario fylder så meget, fordi netop det digitale bibliotek nogle gang overses i den kommunale debat. Derudover er det interessant, at det digitale bibliotek kobles til udviklingen på public service-området i bred forstand. Det kan måske være et afsæt for at kigge på mulighederne for et bredere samarbejde mellem statslige og kommunale public service-aktører om at fremme dannelse og offentlig debat og bekæmpe fake news og filterbobler. Her er et samarbejde mellem DR og bibliotekerne være særligt interessant. Konkret fylder problemstillingen om en folkeoplysende algoritmer og personalisering en del. Her er DDB’s vision om Det sammenhængende bibliotek jo meget relevant ligesom DR arbejder med området.
Vi håber naturligvis, at også andre kommuner måske kan bruge rapporten i en lokal debat om biblioteksudvikling.
Jakob Heide Petersen
Læs rapporten Københavns Biblioteker – Scenarier for den fremtidige kerneopgave