Stafetten: Hvis I to var Ludobrikker...

Ann-Britt von Seelen fortæller i sin stafet om den første tid som biblioteksleder af Esbjerg Kommunes Biblioteker

I BCF har bestyrelsen oprettet en stafet, som giver os mulighed for at dele vores ledelseserfaringer og ledelsesudfordringer med hinanden. Vi er en forening med medlemmer fra hele landet, små og store kommuner. Vores udfordringer er nogle gange meget ens – og andre gang umiddelbart forskellige, men altid interessante at lade sig inspirere af.

Med stafetten beder vi dig fortælle om det, der ligger dit hjerte nært på ledelsesområdet lige nu: Det kan være en organisationsændring, en økonomisk øvelse, en fagstrategisk indsats eller andet. 

Har du bidraget til stafetten, så giv den videre til en kollega et sted i landet, og hjælp med til, at vi får dækket hele danmarkskortet. 

 

Indledningsvis vil jeg sige tak til Kent Skov Andreasen fra Odense for at bringe depechen videre til mig i BCF-stafetten. 

Jeg startede som leder af Esbjerg Kommunes Biblioteker (EKB) den 1. oktober 2020, og nærmer mig dermed det første år på posten. Det vil være synd at sige, at det har været et almindeligt år. Meget krudt har – som I selvfølgelig kender alt til - skullet bruges på retningslinjer og procedurer, som ingen af os sandsynligvis finder særligt interessante eller motiverende. Personligt har det været en stor udfordring for mig, at jeg ikke har kunnet møde medarbejderne ”rigtig” og så naturligt, som jeg kunne ønske. Den 1. september i år var faktisk første gang, jeg havde alle medarbejdere samlet til et fysisk møde. Det føles som en festdag og som om terningerne er blevet kastet til en mere normal hverdag! Hvad det så end vil sige…

Hvis I to var Ludobrikker, ville I så været slået hjem nu?
”At få nyt job er som at blive slået hjem i ludo” skriver Tania Schwartz' i sin udgave af Stafetten. Udsagnet kan jeg levende tilslutte mig. Når jeg ser ud over kulturlivet generelt – og fx tjekker besøgstallene hos os lokalt – har jeg fornemmelsen af, at vi alle er slået hjem af corona. En af de ting, der derfor særligt optager mig, på grænsen til en post-corona-tid er: Hvordan kommer det nye ”normale” bibliotek og kulturliv til at tage sig ud? Svaret kender jeg ikke, men jeg tror, at vi kommer til at knokle for at få borgerne ind ad døren igen.  

Tager jeg den optimistiske kasket på, bliver det spændende at tage de nye digitale arrangementsformer og (sam)arbejdsformer med videre. I EKB har vi anskaffet udstyr til alle, så vi nu kan holde online briefinger, som alle kan deltage i. Det skaber sammenhæng og styrker den interne kommunikation på tværs af vores lokal- og bydelsbiblioteker i Esbjerg. På samme måde, kan vi med nye online formater nå længere ud, end vi ellers har kunnet. 

At slå en globus
For halvandet år siden trådte en ny organisering – en netværksorganisering – i kraft i EKB. Inden den var i nærheden af at være i drift, kom nedlukningen i marts. Faktisk var min chefs eneste bøn til mig ved min indtræden: Du eneste du ikke må, er at lave en organisationsændring! Heldigvis er der mange fine tanker og perspektiver i denne organisering, bl.a. et ønske om at skabe sammenhængskraft og at nedbryde siloer. Organisationen er et udmærket udgangspunkt for EKBs fremtidige drift og udvikling. Som med alle andre organiseringer, har den styrker og svagheder iboende, som vi til stadighed udforsker og justerer. Mit fokus (og globus-slag, der hjælper os tilbage ud på spillepladen), har fra starten været på sikre stabilitet (ingen organisationsændring lige med det samme) samt at opbygge tillid (særligt efter tvangsudsendelse til daginstitutioner), stærke relationer og et godt arbejdsmiljø. Jeg er overbevist om, det er det grundlæggende fundament for, at vi kan lave de forandringer, der er påkrævede for at komme i mål med vores strategi.

”I Esbjerg Kommunes Biblioteket (EKB) arbejder vi for at skabe et stærkt, udviklende og mangfoldigt kulturmiljø i Esbjerg – med et relevant folke-bibliotek som et kulturelt flagskib. Vi brænder for, at folkebiblioteket skal være for alle. Det gør vi ved at stå på vores kerne¬faglighed, men også ved modigt at udforske hvordan biblioteket kan interagere og gøre en forskel i det omkringliggende samfund. Vi har fokus på at skære ind til kernen af opgaveporteføljen, så vi har overskud til at gå nye veje. Det er vejen frem, hvis bibliotekets potentiale til at udbygge sunde og udviklende fællesskaber skal forløses. Biblioteket er til for borgernes skyld”
Indledning fra ”Strategiske Pejlemærker EKB 2021-22”

Slag i slag
Nogle af de temaer, der bliver centrale at drøfte på de indre linjer hos os i EKB, handler om, hvordan vi får mere fokus på den succes og oplevelse, der skal skabes hos borgeren, og mindre fokus på faglige standarder og ”plejer”. 

I min tid på EKB, er der stoppet 8 medarbejdere og vi har blot ansat 4 nye. Lægger vi det sammen med borgernes ændrede vaner og færre økonomiske ressourcer år efter år, står det klart for mig, at vi også hos os må omprioritere kernedriften og for at løse kerneopgaven.

Vi kommer til systematisk at gå på jagt efter, hvad vi skal holde op med at gøre. Det til trods for, at det slider på medarbejderne, når vores service ændrer sig, fordi det oftest opleves som noget der alene sker på grund af besparelser. For mange kan det være svært at acceptere, at vi skal lykkes med det bedst mulige - ikke det bedst tænkelige

Jeg drømmer om, at jeg kan stå i spidsen for, at der sker positive ændringer. Jeg vil naturligvis arbejde benhårdt på at undgå besparelser, men realistisk set bliver opgaven nærmere at tilvejebringe ressourcer vil at fjerne de ting, som ikke bidrager som en ressource. 

At undgå besparelser kræver forståelse, indblik og tæft for det politiske arbejde. I det er jeg stadig helt grøn og spekulerer på: Hvordan bliver jeg synlig uden at blive bøvlet? Og er det overhovedet det rigtige spørgsmål? Se det kunne have været emnet for en helt anden Stafet.

Kommentarer

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.