Stafetten: Biblioteksudvikling med undrepligt – på Viborg’sk

Denne gang er stafetten en tur i Viborg, hvor Britta Thuun-Petersen introducerer os for 'undrepligt' som udgangspunkt for udvikling.

I BCF har bestyrelsen oprettet en stafet, som giver os mulighed for at dele vores ledelseserfaringer og ledelsesudfordringer med hinanden. Vi er en forening med medlemmer fra hele landet, små og store kommuner. Vores udfordringer er nogle gange meget ens – og andre gang umiddelbart forskellige, men altid interessante at lade sig inspirere af.

Med stafetten beder vi dig fortælle om det, der ligger dit hjerte nært på ledelsesområdet lige nu: Det kan være en organisationsændring, en økonomisk øvelse, en fagstrategisk indsats eller andet. 

Har du bidraget til stafetten, så giv den videre til en kollega et sted i landet, og hjælp med til, at vi får dækket hele danmarkskortet. 

 

Tak til Ann-Britt von Seelen for opfordringen til at løbe en tur med depechen i BCF-stafetten. Den udfordring tager jeg gerne. Herunder mit bidrag, der handler om udvikling og nysgerrighed.

’I rivende udvikling’, ’Bibliotekerne går forrest med innovation’, ’Folkebibliotekerne giver de øvrige kulturudbydere baghjul’. Overskrifterne er mange, og hvis man er i biblioteksbranchen, og går ad den innovative vej, så er de ovenikøbet smigrende. Der er dog noget i disse overskrifter som vi efter min mening skal være opmærksomme på, nemlig at der ligger hårdt og dedikeret arbejde bag de gode resultater. Så skal vi fortsat være fremme i skoene på udviklingen så skal vi være vedholdende, fokuserede og for alt i verden undgå at blive selvfede over hvor godt det går. Ellers bliver de flotte overskrifter ikke ved med at dukke op.

Jeg har i mange sammenhænge uden for bibliotekssektoren, lige fra private fester, til VL-grupper og i diverse bestyrelseslokaler hørt de danske folkebiblioteker rost for deres nytænkning, fremsynethed og samarbejdsevner. Konfronteret med denne ’smiger’ plejer jeg gerne at berette om, at intet som ’besparelser’ og ’prioriteringer’ kan få innovationskraften vakt til live. Herefter fortæller jeg gerne om hvad det er vi kan sammen – at vi i den danske folkebibliotekssektor har en lang og traditionsrig samarbejdskultur, hvilket bl.a. skyldes vores relativ lille sektor og vores stærke brancheorganisation - Danmarks Biblioteksforening. 

Hvis den nysgerrige spørger stadig hænger på og vil høre mere, så starter jeg gerne Del II i min fortælling om biblioteksudvikling på Viborg’sk. Den kommer herunder, så hvis din nysgerrighed også er vakt, vil jeg opfordre dig til at læse videre.

’8800 Viborg – undrepligt, det kan noget’. Det kunne have været en overskrift i den lokale avis, nu hvor Anders Agger har fået begrebet ’det kan noget’ til at blive et fast udtryk og at ’undrepligt’ efterhånden bliver kendt i Viborg og omegn.

Og hvad er så undrepligt og hvad kan det? Hvorfor og hvordan virker det? Hvad er betingelserne for at det kan gro og blomstre?

Undrepligt er ganske enkelt at være professionel nysgerrig. Det er, at alle medarbejdere har deres sanser skærpet hver dag = hverdagsinnovation. Det er også at mestre nysgerrighed på kommando = styret/planlagt innovation. Vi bruger begge dele i Viborg Bibliotekerne. 

Allerede i vores rekruttering af nye medarbejdere fortæller vi om den kultur man bliver en del af, hvis man er medarbejder her – at undrepligt er en betingelse for at arbejde hos os. Vi har både en organisation som underbygger undrepligten og vi har værdier som understøtter den. 

Vedr. organisationen, så har vi som så mange andre biblioteker ansat en projektkonsulent, idet vi er et udviklingsorienteret bibliotek som prioriterer projektarbejde højt. En af projektkonsulentens mange opgaver er at orkestrere og sætte rammerne for den planlagte innovation. Vi har til gengæld ikke en udviklingsafdeling – og det er en pointe. Vores udvikling sker hos medarbejderne i forreste linje – det er nemlig dem som har fingeren på pulsen, dem som ser biblioteksbrugerne i øjnene hver eneste dag og dem som har kontakterne til de mange, mange samarbejdspartnere. De har undrepligt lige der hvor de er – hele tiden.

Alle disse undringer skal ’bringes til torvs’ og deles med kolleger/ledere hvis de skal bringes til anvendelse og skabe udvikling. Det er her værdierne i organisationen – DNA’en – kommer i spil. Vores DNA er: 

frihed og ansvar, 
dynamik og kreativitet, 
undrepligt og plads til at eksperimentere – 
altid med udgangspunkt i det gode samarbejde


I en organisation med et sådant fundament for adfærd og samarbejde kræves en meget stor grad af tillid, store ører, viljen til forandring og ikke mindst ledelse og mod til at prioritere. For alle de mange undringer og nye idéer er ikke lige anvendelige – der er et vist spild på vejen mod nye tiltag. Lidt ligesom en god håndbold- eller fodboldkamp, hvor der skal mange gode afleveringer og godt sammenspil til, før der er mål. Der skal eksperimenteres og man scorer ikke hver gang, men man skal turde og have lysten til prøve, igen og igen. Man skal kun kortvarigt hvile på laurbærrene og fejre sig selv - for at blive selvfed af ros og ’sejr’ er decideret skadelig for udviklingsdrivet i en agil og eksperimenterende kultur.  

Nøjagtig som i boldspil, så er de bærende elementer i god biblioteksudvikling: motivation, glæden ved samarbejde, gode kolleger og en ledelse som kan begejstre og skubbe på. 

En særlig ledelsesopgave er at stikke kursen, have udsyn, være visionær og kompetenceudvikle medarbejderne. Fællesmængden mellem opgaver, kompetencer og interesser hos den enkelte medarbejder skal være så stor som mulig, så organisationen får netop de profiler man skal bruge og medarbejderen den selvtillid der skal til for at trives, lykkes og være glad på arbejde. Alle skal så at sige være klar til den næste gode aflevering.

For at holde undrepligten ved lige og gøre den synlig og nærværende, får alle medarbejdere og ledere en ’undrebog’ hvert år lige inden jul. Den indeholder ca. 100 blanke sider som i løbet af året skal fyldes med undringer og gode refleksioner. På bogens forside, smudsside og bagside er trykt Viborg Bibliotekernes forretningsmodel, organisationsdiagram, nøgletal og årets udviklingsmål – det vi er sammen om. 

Jeg er faktisk begyndt at undre mig over hvorfor vi bliver ved med at have en fysisk bog når alle medarbejdere bruger Teams og OneNote, men har endnu ikke fundet på en værdig afløser til undrebogen. Jeg har planer om at dele min undren med mine afdelingsledere, så finder vi måske på nyt noget sammen.

I Viborg Bibliotekerne samler vi på glade og nysgerrige medarbejdere som er proaktive og som sætter borgeren i centrum. Sammen går vi hver dag på arbejde med undrepligten intakt og sammen skaber vi gode oplevelser og tilvejebringer viden til alle borgerne i Viborg Kommune - på Viborg’sk. 
 

Kommentarer

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.