BCF giver kulturministeren en oplysningsgave

I forbindelse med Kulturmisterens bebudede biblioteksanalyse, giver BCF ministeren en oplysningsgave med vores bud på, hvordan vi på bedste vis kan understøtte borgernes og samfundets behov i en ny oplysningstid.

Kulturmister Mette Bock har varslet, at hun vil sætte en analyse af biblioteksområdet i gang for at undersøge, om Danmark trænger til en ny bibliotekslov. Derfor giver BCF ministeren en oplysningsgave. Målet er, at ministeren lytter til Bibliotekschefforeningen og bruger os som en sparringspartner, når hun går i gang med sin undersøgelse.

For at gøre opmærksom på bibliotekets rolle i det 21. århundrede og på BCF som samarbejdspartner, har vi valgt at formidle vores budskaber i en boggave, som udspringer af input fra medlemmerne på BCF årsmødet. Gaven skal give indsigt i bibliotekernes hverdag, men også pege frem mod, hvad vi ser som bibliotekernes samfundsmæssige rolle i fremtiden.

Vi forventer at kunne overrække gaven til ministeren i forbindelse med Kulturmødet på Mors.

Medlemmer af BCF får en paperbackversion af bogen til ministeren. Bogen bliver naturligvis også lagt på hjemmesiden, når den er offentliggjort. Som biblioteksleder kan du bruge bogen som et redskab til brug for drøftelse af bibliotekets rolle i samfundet med medarbejdere og lokale politikere.

Kommentarer

Oplysningsgaven

Kunne vi (foreningen) også spendere oplysningsgaven (bogen) til alle de kulturpolitiske ordførere i folketinget?

Gaven til ministeren

Kære Anders Clausen
Tak for din idé!
Ja, vi planlægger at sende bogen til folketingets ordførere, ligesom KLs Kulturudvalg mfl. også får den.
Herudover får alle BCF medlemmer tilsendt et par stykker med mulighed for at rekvirere flere til fx lokale udvalg.
Mange hilsner
Pia Henriette Friis
Formand

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.