Stafetten: Det ensomme røvhul

27. februar 2025

Af Winnie Foldager Glad, Biblioteksleder Nyborg Bibliotek

Tak til Maiken for en inspirerende stafet og for nu at sende den min vej.

Stafetten landede hos mig netop, da jeg var ved at sunde mig oven på udmøntningen af en 10 % besparelse på Nyborg Biblioteks budget 2025. Samtidigt var jeg, i ly af et inspirerende årsmøde i BCF om bl.a. høvdingeledelse, stadig reflekterende over, hvorvidt vi som ledere er høvdinge eller røvhuller.

Besparelser er aldrig sjove. Slet ikke når de indebærer nedlæggelser af stillinger eller afskedigelser. Det er en ledelsesmæssig balancegang fyldt med dilemmaer, og uanset hvor meget høvding man stræber efter at være, så er der øjeblikke i en besparelsesproces, hvor man uundgåeligt også er et røvhul.

Jeg er helt med på at Christian Groes og Dennis Nørmarks definition af høvdingeledelse måske ikke passer fuldstændig ind i denne kontekst, men jeg kan ikke lade være med at spekulere på; Har en høvding nogensinde stået i en situation, hvor han skulle bede dygtige og vellidte stammefolk om at forlade fællesskabet? Og hvis han gjorde – hvordan håndterede han det?

Hvordan kan vi som ledere styre både vores medarbejdere og os selv igennem en besparelsesproces, uden at ende som det ensomme røvhul?

For ensomheden lurer. Det er ensomt at være den, der træffer de svære beslutninger. Ensomt at være den, der skal kigge medarbejderen i øjnene og fortælle dem at deres tid i organisationen er forbi. Og det er ensomt at være den, der står tilbage med ansvaret for at genopbygge motivationen og kulturen i et team, der har mistet kollegaer og måske også en følelse af tryghed.

Jeg har været leder i 17 år, men utroligt nok aldrig før stået i en situation, hvor jeg skulle sige farvel til medarbejdere grundet besparelser. Jeg kunne godt have haft brug for en huskeseddel for ledere i den situation. Derfor vil jeg gerne dele mine refleksioner om en sådan med jer – her efter processen.

For måske er der alligevel en vej igennem, hvor man, selv midt i nødvendige, men hårde beslutninger, kan fastholde lidt af høvdingen i sig selv? Der er ingen enkle svar, men nedenstående principper blev ubevidst vigtige for mig:

Ærlighed. Sig så meget du kan, så ofte du kan. Usikkerhed kan være værre end sandheden.
Vær menneske. Du er leder OG menneske. Det gælder både i mødet med dine medarbejdere og i forhold til dig selv.
Hold igen med arbejdslæsset: Besparelsesprocessen skaber utryghed og dræner energi. Være realistisk med, hvad du og dine medarbejdere kan udrette i perioden.
Hold igen med forandringerne: Undgå unødvendige ændringer oveni en i forvejen svær periode. Stabilitet kan være en støtte.
Lyt og lad døren stå åben: Giv plads til medarbejdernes reaktioner og bekymringer – også når du ikke har alle svarene.
Vær tydelig og rammesættende: Hjælp medarbejderne med at forstå, hvad der sker, hvorfor det sker og hvornår det sker.

Mange særligt mindre biblioteker har ikke et ledelsesteam. Jeg har heller ikke et ledelsesteam. Det kan gøre processen endnu mere isolerende for den enkelte leder. Så hvordan finder vi den nødvendige støtte, ventilation og sparring? Støttende faktorer, hvorfra vi kan hente inspiration og får mulighed for at tænke os om, før vi handler? For mit vedkommende spillede netværk, faglige fællesskaber og kollegiale relationer en afgørende rolle.

Derfor bliver det næste punkt på min huskeliste:

Pas på dig selv i processen

At være leder i en kompleks hverdag, kræver at vi tager vare på os selv. Heldigvis befinder vi os i en branche, hvor hjælpsomhed og samarbejde er grundlæggende værdier. Jeg har oplevet, at vi er gode til at støtte hinanden og organiseres os naturligt i både små og store netværk. Det er en styrke, som vi skal holde fast i – og måske endda udvikle endnu mere?

Tak for at give muligheden for at reflektere over min egen praksis. Jeg endte heldigvis ikke ensom. Om jeg var et røvhul, vil jeg lader andre om at vurdere.

I BCF har bestyrelsen oprettet en stafet, som giver os mulighed for at dele vores ledelseserfaringer og ledelsesudfordringer med hinanden. Vi er en forening med medlemmer fra hele landet, små og store kommuner. Vores udfordringer er nogle gange meget ens – og andre gang umiddelbart forskellige, men altid interessante at lade sig inspirere af.

Med stafetten beder vi dig fortælle om det, der ligger dit hjerte nært på ledelsesområdet lige nu: Det kan være en organisationsændring, en økonomisk øvelse, en fagstrategisk indsats eller andet.

Har du bidraget til stafetten, så giv den videre til en kollega et sted i landet, og hjælp med til, at vi får dækket hele danmarkskortet.