Del dine sommeraktiviteter for børn og unge

18. juni 2020

Hjælp dine kolleger rundt om i landet og del, hvilke initiativer du sætter i gang, og som andre kan lade sig inspirere af.

I sidste uge sendte KL og Undervisningsministeriet et brev ud til kommunerne med information om fordeling af 200 mio. kr. til sommerferieaktiviteter for børn og unge. Det er med kort varsel i forhold til at stable initiativer på benene, men måske har I allerede aktiviteter, der kan udvides, for eksempel med en boggave til de deltagende børn, eller måske køber I ekstra ind af de bedste sommerbøger, så ingen børn går forgæves efter de mest populære titler. Der er mange muligheder, men der skal handles hurtigt.

Del dit biblioteks initiativer ved at bruge kommentarfeltet herunder.