Medlemsmøde: Folkebibliotekerne som lokal innovator

Indsendt af Ellen Ravn Bertelsen 3. juli 2018 - 10:57

Næste medlemsmøde i BCF bliver den 1. oktober. Her sætter vi fokus på, hvordan du kan arbejde med innovation i din daglige ledelse.

Innovation defineres her som en tankegang eller metode, hvor vi udvikler på en ide og dens umiddelbare realisering i praksis med henblik på en økonomisk og/eller kvalitativ forbedring.

Vi vil på medlemsmødet undersøge, om et struktureret arbejde med innovation kan give bedre kvalitet og måske endda et mere effektivt bibliotekstilbud.

Du bliver introduceret til, hvordan innovative metoder som design thinking kan forbedre dine medarbejderes kompetencer, men også til hvordan vi som folkebiblioteker kan forbedre vores biblioteksbetjening ved at arbejde mere innovativt. 

Vi undersøger også, hvad der sker, når vi arbejder med innovation i vores lokale forvaltning, på tværs af forvaltninger og på tværs internt i bibliotekssektoren.

På medlemsmødet kan du møde:

  • Pia Gjellerup, Centerleder for Center for Offentlig Innovation
  • Anne Schødts Nielsen, Udviklingschef i Kolding Kommune og forfatter til bogen Kærlig hilsen Fru Hansen om design thinking og borgerperspektiv.
  • Marie Østergaard, der er Bibliotekschef i Aarhus, har arbejdet målrettet med design som ledelsesredskab.


Vi glæder os til at se dig til medlemsmødet.

Tid og sted
1. oktober klokken 10-15
Kulturøen i Middelfart, Havnegade 6, 5500 Middelfart

Som medlem af BCF er det gratis at deltage i medlemsmødet. Pris for ikke-medlemmer: 350 kr.

Tilmelding
Det er ikke længere muligt at tilmelde sig medlemsmødet. 

Vær opmærksom på, at det er gratis at deltage for medlemmer, men at der er et no show-gebyr. Det betyder, at du skal melde fra senest den 27. september klokken 10, og ellers koster det 350 kr.