Analyse af den tekniske infrastruktur

15. maj 2018

BCF anbefaler en 3. parts analyse

De tekniske platforme er vigtige for et velfungerende, moderne bibliotek. Vi skal sikre, at de løsninger, vi har til rådighed lever op til forventningerne – også i fremtiden. Bestyrelsen anbefaler DDB at få udarbejdet en 3. parts analyse af den tekniske infrastruktur, og vi tager derfor et møde i maj med formand for DDB’s Styregruppe, Ralf Klitgaard.

Håber vi ses til DDB Strategimøde i Horsens, hvor retningen for Det sammenhængende bibliotek skal drøftes. Om valg af ”Det Sammenhængende Bibliotek” som tema siger formand for DDB’s koordinationsgruppe, Søren Mørk Petersen: 

”Det er vigtigt, at vi i fællesskab tager diskussionen af de strategiske valg og ikke mindst konsekvenserne ved realiseringen af dem. Vi står med et bud på en vision nu, hvis realisering vil have forskellige konsekvenser. Det er vigtigt, at vi får dem diskuteret grundigt. Jeg håber derfor på et stort fremmøde fra både større og mindre biblioteker på DDB’s strategidag i år, så vi kan få en nuanceret debat som indspark til at fastlægge vision og handleplan for Det Sammenhængende Bibliotek.”

Se Diskussionsoplæg til en vision for Det Sammenhængende Bibliotek